"Kirurgisk Klinik´s vision er at være en moderne speciallægepraksis i et af verdens rigeste lande, som gennem relationer til sundhedsprojekter i den 3. Verden medvirker til at forbedre sundhedstilstanden og sundhedsvæsener globalt."

Peter Bo Jørgensen

Speciallæge

Masangaprojektet er startet af kirurgisk kliniks speciallæge Peter Bo Jørgensen.
Masanga hospitalet ligger i Sierra Leone et af verdens fattigste lande. Siden 2006 har kirurgisk klinik speciallæge Peter Bo Jørgensen taget del i opbygningen og udviklingen af projektet. I dag er der et fungerende 120 sengs hospital, en uddannelsesinstitution , et forskningscenter samt og et mindre businessprogram.

Siden start i 2006 har vi behandlet mere end 300.000 mennesker, og uddannet sygeplejersker, og læger i basal livreddende kirurgi. Læs mere på www.masanga.dk

Masanga Runners

Der er mange måder at støtte op om Masangaprojektet. En af dem er at løbe for projektet. Kirurgisk kliniks speciallæge Peter Bo Jørgensen løber og samler på den måde penge ind til projektet. Masanga Runners er en særlig dedikerede gruppe af løbere der er er ambassadører for projektet på deres egen måde. Løberen skaffer selv sine donerer som efter individuel aftale støtter løberen. Pengene går ubeskåret til Masaga projektet og er fradragsberettiget. Der løbes efter mottoet "you never run alone - you never run for nothing".

Hvis du kunne tænke dig at løbe med opret dig her-Masanga Runners

CapaCare

CapaCare er en medicinsk humanitær organisation som leverer kapacitetsopbygning og træning/uddannelse af medicinsk personale i områder hvor der er for få af disse.
CapaCare er en norsk organisation som blev stiftet i 2008 og har tilholdssted på St. Olavs Hospital, Trondheim University Hospital.

CapaCare’s hovedaktivitet er det Kirurgiske træningsprogram i Sierra Leone. Hvor unge lokale læger og Community Health Officers (CHO), som er medicinsk uddannet sundhedspersonale, blive uddannet til at håndtere de mest udbredte kirurgisk og obstetriske procedurer og traumer.

Kirurgisk kliniks speciallæge Peter Bo Jørgensen har været med i opstartsfasen af organisationen og har siddet i CapaCare´s bestyrelse frem til 2019 og har flere gange været udsendt som underviser for CapaCare. Masanga hospitalet er base og vært for CapaCare-programmet i Sierra Leone.

College på Masanga

Uddannelsen af kvalificerede sundhedsarbejdere er essentiel i udviklingsarbejdet. Masanga projektet har i samarbejde med de lokale myndigheder i Sierra Leone åbnet et College. Tonkolili District College of Healths Sciences. Kirurgisk kliniks speciallæge Peter Bo Jørgensen har været initiativtager til dette og sidder med i bestyrelsen af College som uddanner sygeplejersker og har nu også startet  den første fysioterapi uddannelse i landet.

Der er  aktuelt 250 studerende og 34 ansatte på institutionen.