Lyskebrok
Lyskebrok opstår, når der er et svagt sted i bugvæggen. Et svagt sted i bugvæggen kan være medfødt eller erhvervet senere i livet. Gennem dette svage sted er det muligt for tarmen at presse sig ud og derved fremkommer der ofte en bule. Ofte kan man let skubbe bulen (brokket) på plads.
Har man symptomer fra sit brok er det tilrådeligt med operation. Ved operationen frilægges det svage sted i bugvæggen og brokket holdes tilbage i bughulen og det svage sted forstærkes med indsyning af et kunststof-net. Denne operationsmetode, som anvendes ved de fleste brokoperationer, er en internationalt anerkendt og anvendt metode. Her på klinikken opereres alle patienter med lyskebrok i lokalbedøvelse.